POLKANALEN POLKANALEN
Det gode børneliv?
På billedet ses pædagog Helle Lind Roworth.

Det gode børneliv?

Flere internationale undersøgelser viser at børn der går i kvalitetsbørnehaver tjener flere penge som voksne, får færre psykiske problemer, begår mindre kriminalitet og sjældent kommer på overførselsindkomster. Med andre ord: Skal der bygges et stærkt hold til fremtiden, skal der satses på børn i alderen 0-5 år.

Anne-Sofie Thorgaard Zonkjer

 

Danmark er et af de lande i verden, hvor den sociale mobilitet er størst. Det er noget vi kan være stolte over.
Desværre viser en helt ny undersøgelse at det går den forkerte vej for den sociale mobilitet i Danmark. 

Der er mange faktorer der spiller ind, når det gælder et barns udvikling og opvækst.
I dag ved man fra flere internationale undersøgelser at det at gå i vuggestue og børnehave, kan være med til at mindske en negativ social arv, og derfor er det desto mere vigtigt at pasningstilbuddet er af høj kvalitet.

Og hvordan står det så til i de danske børneinstitutioner?

Vi har set lidt på statistikkerne.

 

Det siger statistikken

Siden 1986 er personalenormeringen i vuggestuer med børn i alderen 0-3 år faldet med 8½ % og for børnehaver er den faldet med 9 %. Modsvarende er der er der kommet 58 % flere børn pr. voksen i vuggestuer og børnehaver.

Betyder det noget at normeringen er faldet de sidste 30 år?
Noget tyder på det.

Ny forskning fra henholdsvis Sverige og Danmark, viser at der er et sammenfald mellem dårlig normering og flere diagnosebørn. Og siden 2010 er antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose mere end fordoblet i Danmark .
Er det en tilfældighed?

 

Det har man gjort

Regeringen er kommet med flere tiltag, hvis mål er at sikre de svageste børn en bedre fremtid.
Senest har regeringen har indgået aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om, at 1-årige børn fra udsatte boligområder skal have et obligatorisk læringstilbud, hvis de ikke går i dagtilbud. Der har været en del kritik af tiltaget, blandt andet fra The Guardian, men ikke desto mindre er det gjort ud fra et ønske om at hjælpe de svageste børn i samfundet.

I 2017 indgik regeringen også en "dagtilbudsaftale" sammen med Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Aftalen betyder blandt andet at der fra 2018 til 2021 skal afsættes 254 millioner kroner til flere pædagoger og herefter 83 millioner kroner årligt til formålet. Kravet for at blive taget i betragtning til disse puljepenge er, at der er minimum 25 % børn i daginstitutionen, hvor forældrene får min. 80 % økonomisk fripladstilskud eller en socialpædagogisk fripladstilskud.

 

Her kan du se en tabel over normeringen fra 1986 til 2011:

 tabel over normeringen fra 1986 til 2011
Tabellen viser, at antallet af personaletimer pr. vuggestuebarn er faldet med ca. 15 pct. Men eftersom den andel af tiden, der bruges på børnene, er faldet, er det reelle fald imidlertid på 36 pct.  Det betyder at de voksne i en vuggestue har halvanden gang så mange børn at skulle forholde sig til i 2011, sammenlignet med 1986.
Analysen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000. Læs mere om normeringen i denne rapport om antal personaletimer pr. barn her.


Bliver nogle børn tabt?

Men hvad med de børn, som ikke bor i en ghetto eller går i en institution med mange udsatte børn? Helt almindelige børn, hvis forældre er helt almindelige arbejdere, der passer deres helt almindelige jobs? For disse børn – som er størstedelen af de danske børn – er der intet løft i sigte.

Flere internationale undersøgelser viser at børn der går i kvalitetsbørnehaver tjener flere penge som voksne, får færre psykiske problemer, begår mindre kriminalitet og sjældent kommer på overførselsindkomster.

Med andre ord: Skal man bygge et stærkt hold til fremtiden, skal der satses på børnene. Men det er en langsigtet investering, hvor man først ser belønningen efter 30-40 år.  Som det er nu, råber flere eksperter vagt i gevær. Forskere, pædagoger og forældrene råber op om institutioner der ikke kan varetage deres kerneopgaver.

 

Sådan gjorde Norge

Norge har for nyligt besluttet at indføre minimumsnormeringer i landets dagtilbud. Det betyder at der skal være mindst 1 voksen til 3 børn under 3 år og 1 voksen til 6 børnehavebørn. Derudover skal der også være en leder i alle afdelinger af en institution.

Sådanne normeringer findes ikke i Danmark. Det betyder at der ikke er en bundlinje for hvor mange børn der skal deles om en voksen. Som der fx er i skolen. Også selvom at det kan være langt mere fatalt, da vi taler om børn i alderen 0-5 år. Man ved i dag at de første 3 leveår er afgørende for børns følelsesmæssige og sociale udvikling. Derfor kan en investering i denne aldersgruppe være givtig for et samfund.

 

Hvad med fremtiden

En vigtig del af den danske økonomi, ligger i at en stor del af de danske kvinder kommer tilbage på deres arbejde efter endt barsel. I lande som fx Holland, ser man langt efter den danske model, da mange hollandske kvinder har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter at de har fået børn.

I Danmark er det sådan at 69,6% af de 0-3-årige er i daginstitution i mindst 30 timer om ugen. For resten af Europa ligger dette tal på kun 15,7%. Som sådan må det derfor, med de nationaløkonomiske briller på, ses som et succeskriterie at så mange børn er i daginstitution. Det betyder nemlig at vi i Danmark har en langt større arbejdskraft vi kan tage i brug.

Man kan spørge sig selv, hvordan Danmarks økonomi ville se ud, hvis vi nærmede os de øvrige europæiske lande og flere danske forældre blev hjemme for at passe deres børn, mens de var små.

Men hvordan bliver fremtiden for de danske børn der vokser op i underbemandede, pressede daginstitutioner, kan der kun gisnes om.

Statistikkerne taler deres eget sprog.

At flere børn får diagnoser.
At flere børn lider af stress.
At flere danske børn har indlæringsvanskeligheder.

Men hvad der reelt kommer til at ske, ved ingen.

 

Polkanalen spørger politikerne:

Hvilke visioner har du for de danske børn, som går i vuggestue og børnehave?

Del denne artikel
;